Kære Patient
Nedenfor kan du læse klinikkens privatlivspolitik
for patientbehandling.
Når du er patient på klinikken, er det
nødvendigt, at vi registrerer og anvender visse oplysninger om dig.
Dette har vi pligt til at gøre efter hhv. autorisationsloven,
journalføringsbekendtgørelsen og sundhedsloven.
De oplysninger, som vi registrerer og
behandler om dig, har vi pligt til at opbevare sikkert, ligesom vi har
tavshedspligt.
Videregivelse af informationer om dine helbredsmæssige forhold
kan, hvor det er nødvendigt, udveksles internt på klinikken, hvorimod
videregivelse af helbredsoplysninger til personer mv. udenfor klinikken som
udgangspunkt kun kan ske med dit samtykke, jf. sundhedslovens kapitel 9.
Visse oplysninger om dig registrerer og
anvender vi til brug for afregningsmæssige formål, hvis dette er nødvendigt for
at kunne gennemføre en betaling for klinikkens behandling af dig, fx via din
region, kommune eller et forsikringsselskab.
Klinikken har pligt til at opbevare din
journal, indtil der er gået 10 år, efter at du har været i kontakt med
klinikken sidste gang. Vælger du at skifte tandlæge, overfører vi din journal
til din nye tandlæge, som herefter overtager pligten til at opbevare din
journal. I særlige tilfælde, som er beskrevet i journalføringsbekendtgørelsen,
kan vi opbevare din journal i længere tid end ovenfor beskrevet.
Oplysninger om dig, som klinikken opbevarer
til brug for afregningsmæssige formål, opbevarer vi så længe, dette har relevans,
og er påkrævet af hensyn til klinikkens afregning og bogføring. Oplysninger om dig til afregningsformål
registreres på grundlag af art. 6, stk. 1, litra b og f (indtil 25. maj 2018
registreres oplysningerne på baggrund af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og
nr. 7)
Du har til enhver tid krav på at få
aktindsigt i de oplysninger, som klinikken registrerer og behandler om dig. Hvis
du mener, at vi har registreret forkerte oplysninger om dig, kan du bede os om
at rette oplysningerne. Vi må ikke slette oplysninger i din journal, men hvis
du mener, at der er en fejl i journalen, kan du bede os om at der laves en
tilføjelse med dine bemærkninger.
Skulle du ønske at klage over klinikkens
behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, som du kan
finde nærmere oplysninger om på www.datatilsynet.dk.
Det er Styrelsen for patientsikkerhed, som
fører tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen. Du kan finde nærmere
oplysninger om Styrelsen for Patientsikkerhed på www.stps.dk.